Østrig Tyrol 4-12/7-26
Pris 7995,- kr.
Første dag kører vi frem til vores overnatning på Atrium hotel Amadeus i Osterfeld. Undervejs får vi kaffe og brød og vi holder passende pauser undervejs. Efter indkvartering mødes vi til aftensmad.
Efter morgenmad kører vi videre mod Østrig og byen Westendorf hvor vi skal bo på Hotel Dahoam by Miha. Vi er fremme sidst på eftermiddagen, hvor vi bliver indkvarteret. Derefter er der tid til at strække ben eller nyde en stille stund på terrassen, inden vi mødes til aftensmad.
I dag skal vi på tur i det område af Østrig som kaldes Tyrol. Vi kører igennem Kitzbühel og St. Johan, inden vi kommer til Mühlau. Her skal vi se Jakobskreuz, som er et 29,7 m. høje udsigtstårn, der er bygget som et kors. Vi tager liften op på bjerget, og går så ind i tårnet og nyder den flotte udsigt. På vej tilbage laver vi et ophold i byen Kitzbühel, inden vi er tilbage i Westendorf.
I dag tager vi på en tur til Østrigs højeste vandfald Krimml.
Efter en lille gåtur kommer vi ud til faldene, som ligger i 3 højder. Vi får en god pause her, så der er tid til at nyde naturen og evt. få lidt frokost. Derfra passere vi Gerlospass, som ligger i en højde af 1531m. Vi holder passende pauser undervejs.
Vi er tilbage til aften.
I dag skal vi på sejltur på Achensee kl. 11,35, det tager ca. 70 min på denne rundtur.
Søen ligger i næsten 1000 m. højde. Der har været skibsfart siden 1887. Efter sejltur og frokostpause, skal vi besøge glasbyen Rattenberg, som er den mindste by i Østrig. Byen er kendt for sine krystalvarer, så der bliver mulighed for at gøre en god handel.
Sidste udflugtsdag bliver til delstaten Tyrols hovedstad Innsbruck, Vi går gennem parken til den indre by med bl.a. Det gyldne tag og Anna søjlen, til minde om en militær sejr i det 18 årh. Midt på eftermiddagen kører vi retur til Westendorf.
I dag har vi tid til at nyde Westendorf, vi kan tage en tur med svævebanen (egen regning) eller bare bruge fridagen til at hygge sig i.
Så er det tid til at vi skal til at pakke og kører mod Danmark igen. Vi kører med passende pauser til overnatning på hotel Rennschuh i Göttingen.
I dag er sidste dag på vores sommertur til Østrig. Vi fortsætter op gennem Tyskland til Fleggaard, hvor vi holder en af pauserne, inden vi fortsætter til vores opsamlingssteder, efter en forhåbentlig dejlig tur.
Husk: Vigtig medicin og pas, sygesikringsbevis, rejseforsikring.
Eneværelses tillæg 1.625 kr. Kun få tilbage.
Man kan med fordel pakke en overnatningstaske.
Bindende tilmelding senest. 18. maj til Tonnys Rejser tlf. 40 72 68 01
Husk navn og rejse ved indbetaling.
Depositum er 3.000 kr. ved tilmelding. Restbeløbet senest 15. juni
Nyeste kommentarer
03.12 | 20:57
Hej Ellen. Det kan du godt men er det 2 mere end dem du meldte til i gå...
02.12 | 05:04
Vil høre om det jeg kan nå at melde 2 personer med på Flensborg turen ...
24.10 | 07:36
Undskyld skrivefejl i dato, det er den 23/11, og vi vil gerne på- og afsti...
23.10 | 11:06
Hej Kirsten. Vi har ikke indkøbstur den 22/11. men den 23/11. jeg sk...