Tonny´s Rejser

                            Bornholm/ Gudhjem 4-8/8-26

Pris 5895,- 

 

Efter opsamling kører vi mod Storebælt, undervejs får vi kaffe og rundstykker. Videre over Sjælland til Sverige, hvor vi skal med færgen fra Ystad kl.14.30. Vi ankommer til Bornholm kl.15.50 og kører så til vores hotel i Gudhjem, hvor vi skal bo de næste 4 nætter.

 

Dag 2. Afg. Kl. 9 tager vi plads i bussen og kører mod Klemensker – Hasle, hvor vi tager en lille pause ved de gamle rygeovne. Herfra kører vi ud gennem de 2 små fiskerleje Hellig Peder og Teglkås til Ginesminde. Tilbage igen kører vi gennem skoven til Hammershus, her bliver der mulighed for at gå op til Borgen, inden vi fortsætter til Allinge. Her holder vi på havnen, hvor der er mulighed for at finde frokost. Derefter kører vi til Teknisk museum, et sted med alt mellem himmel og jord. Derfra kører vi hjem langs kysten til Gudhjem.


Dag 3.  Afg. Kl. 9. Vi følger ned langs kysten til Svaneke, her får vi en lille pause, inden vi fortsætter gennem Nexø og Åkirkeby. Herfra til Rytterknægten, som er kommet på plads igen efter en større reparation. Derfra kører vi til Bolsterbjerg, hvor vi skal have smørbrød til frokost og en tur i den smukke have, med de mange gamle træer. Nu fortsætter vi til Skarpeskade, her besøger vi Kræmmerhuset. Derfra til Østerlars rundkirke og der bliver også mulighed for at besøge Sæbegården, inden vi kører til vores hotel.


Dag 4. Afg. Kl. 9 Vi kører mod Rønne, undervejs skal vi se Slagstenene og vi kører også til Knudsker, hvor vi ser ned i det store granithul. Vi er tæt på Rønne, hvor der bliver tid på egen hånd til frokost. Retur til Gudhjem, hvor vi kan nå og gå en tur i byen.


Dag 5. skal vi hjemad igen. Vi tager afsked med Gudhjem og kører til Rønne, hvor vi skal med færgen kl.10.30. Efter ankomst til Sverige kører vi mod Sjælland, hvor vi skal spise frokost. Derfra retur til vores opsamlingssteder med en kaffepause undervejs.



Prisen for turen er inkl.:

Bus, broer, færge, hotel med ½ pension, kaffe og rundstykker, entre til Teknisk museum, rundkirke, rejseleder, rejsegaranti. Frokost 3. og 5. dag, samt sandwich 1. dag.

Evt. Øvrige entreer er ikke inkl.


Husk: Vigtig medicin, pas, sygesikringsbevis, rejseforsikring.                                                    

Eneværelser tillæg 1.580 kr.

Bindende tilmelding senest 15. juni til Tonnys rejser tlf. 40 72 68 01

Husk navn og rejse ved indbetaling

Depositum 2.200 kr. betales ved tilmelding. Restbeløb 10. juli.


Nyeste kommentarer

03.12 | 20:57

Hej Ellen. Det kan du godt men er det 2 mere end dem du meldte til i gå...

02.12 | 05:04

Vil høre om det jeg kan nå at melde 2 personer med på Flensborg turen ...

24.10 | 07:36

Undskyld skrivefejl i dato, det er den 23/11, og vi vil gerne på- og afsti...

23.10 | 11:06

Hej Kirsten. Vi har ikke indkøbstur den 22/11. men den 23/11. jeg sk...